Peab Asfalt modtager diplom for social ansvarlighed

Job til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, kompetenceløft samt fastholdelse af medarbejdere og forebyggelse af sygemeldinger. Således lyder nogle af begrundelserne fra AnsvarligHedensted for, at Peab Asfalt i denne uge modtog et diplom for ansvarlig virksomhedsdrift. AnsvarligHedensted er et initiativ fra Hedensted Kommune, der ønsker at anerkende virksomheder, der på forskellige måder tager et særligt socialt ansvar. De beskriver diplomet som en fremhævelse af og videre inspiration til virksomheder, der har gjort en særlig indsats inden for områder som ledige på kanten af arbejdsmarkedet, unges veje til uddannelse og job, lokalsamfundet, egne medarbejdere samt fremtidens arbejdskraft.

Peab Asfalt har kontorer og fabrikker fordelt i det meste af Danmark, men diplomet er særligt tilknyttet virksomhedens afdeling i Uldum, der netop er beliggende i Hedensted Kommune. På denne lokation beskæftiger Peab medarbejdere inden for både kontor, værksted, fabrik samt vejhold, og netop den brede variation af fagområder har ofte været en fordel for både Peab samt de ansatte. ”Når vi starter et praktikforløb med en person, der måske har udfordringer med at finde ind til arbejdsmarkedet, kigger vi selvfølgelig på, hvad de har af ønsker og behov. Nogle gange har personen måske brug for at erfare, at de rent faktisk har noget at tilbyde, og ikke mindst at der er brug for dem. Hvis det er en udfordring for dem at møde op, starter vi et sted, hvor vi kan være mere fleksible med fremmøde – og så kan det være, at de med tiden bliver klar til mere ansvar.” udtaler John Andersen, der er leder af værkstedet og har haft ansvaret for flere succesfulde praktikforløb. Forløb der flere gange er endt med fastansættelser.

Udover beskæftigelsessamarbejdet med Hedensted Kommune har Peab Asfalt flere initiativer, der kan være med til at åbne vejen til jobmarkedet samt styrke den enkeltes kompetencer. Blandt andet sender Peab Asfalt hvert år både timelønnede og funktionærer på kurser. Dette gælder både fagspecifikke områder, men f.eks. også vedrørende danskkundskaber, hvor man tilbyder kurser til de ansatte, der ikke har dansk som førstesprog. Ligeledes tilbyder virksomheden også – i samarbejde med Dansk Industri – rundvisninger for skolesøgende børn og unge.

Fra Hedensted Kommune var det udvalgsformand for udvalget for beskæftigelse, Lars Jensen, samt beskæftigelsesdirektør, HC Knudsen, der stod for overrækkelsen af diplomet. Det blev modtaget af John Andersen, værkfører hos Peab Asfalt.

Cookies

Vores hjemmeside indeholder cookies. En cookie er et lille stykke data (tekstfil), som et websted - når det besøges af en bruger - beder din browser om at gemme på din enhed for at huske oplysninger om dig, såsom din sprogindstilling eller loginoplysninger.

Disse cookies sættes af os og kaldes førstepartscookies. Vi bruger også tredjepartscookies - som er cookies fra et andet domæne end domænet på det websted, du besøger - til vores annoncerings- og marketingindsats. Mere specifikt bruger vi cookies og andre sporingsteknikker til følgende formål:

  • Helt nødvendige cookies
  • Ydelsescookies
  • Funktionelle cookies

Ifølge lov om elektronisk kommunikation skal alle, der besøger en hjemmeside med cookies, informeres om, at hjemmesiden indeholder cookies, og hvad cookies bruges til.
Den besøgende skal også give samtykke til brugen af ​​cookies.

Se hvilke cookies der bruges og skift cookie-indstillinger.