Peab Asfalt indgår stor kontrakt med Zøllner A/S

Det drejer sig om første etape af forlængelsen af Hillerødsmotorvejen, hvor den sydlige strækning mellem Allerød og Hillerød skal udbygges fra den nuværende 2-sporede motortrafikvej til en 4-sporet motorvej, hvormed hastighedsbegrænsningen hæves til 110 km/t. 

”Mere præcist skal der anlægges en ny tosporet motorvej i nordgående retning, mens den eksisterende motortrafikvej bliver omdannet til sydgående spor. Den samlede strækning er på 10 kilometer, og alt i alt taler vi om 105.000 tons asfalt” fortæller salgschef hos Peab Asfalt, Thomas Knudsen.

Klimabevidste valg

I planlægningen af projektet, indgår selvfølgelig også overvejelser omkring miljø og klima. Der anvendes klimavenligt slidlag, der jf. regeringens infrastrukturplan er obligatorisk på alle statsveje, og som via overfladestrukturen reducerer bilernes brændstofforbrug.

Derudover har Zøllner valgt at projektet skal udføres med ECO-Asfalt, der er Peab Asfalts CO2-besparende alternativ til konventionelt fremstillet asfalt, idet man har investeret i klimaforbedrende tiltag i forbindelse med selve fremstillingsprocessen. Kort fortalt har man fjernet fossilt brændstof i produktionen og erstattet det med certificeret biogas, og på denne måde producerer man en mere bæredygtig asfalt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det giver en CO2-besparelse på cirka 40%, og i forhold til projektet ved Hillerødmotorvejen resulterer valget af ECO-Asfalt i en besparelse på 2.650 tons CO2.

Indvielse i 2027

Udover selve belægningsarbejdet indeholder kontrakten også fræseropgaver, opmærkning af kørebaner samt arbejde på fire broer. Arbejdet går i gang i april 2026, og forventes afsluttet i maj 2027.

Cookies

Vores hjemmeside indeholder cookies. En cookie er et lille stykke data (tekstfil), som et websted - når det besøges af en bruger - beder din browser om at gemme på din enhed for at huske oplysninger om dig, såsom din sprogindstilling eller loginoplysninger.

Disse cookies sættes af os og kaldes førstepartscookies. Vi bruger også tredjepartscookies - som er cookies fra et andet domæne end domænet på det websted, du besøger - til vores annoncerings- og marketingindsats. Mere specifikt bruger vi cookies og andre sporingsteknikker til følgende formål:

  • Helt nødvendige cookies
  • Ydelsescookies
  • Funktionelle cookies

Ifølge lov om elektronisk kommunikation skal alle, der besøger en hjemmeside med cookies, informeres om, at hjemmesiden indeholder cookies, og hvad cookies bruges til.
Den besøgende skal også give samtykke til brugen af ​​cookies.

Se hvilke cookies der bruges og skift cookie-indstillinger.