Rekruttering

I vores nordiske lande er der forskellige lovkrav til, hvordan arbejdsgivere aktivt skal bekæmpe forskelsbehandling. Beskyttelsen mod forskelsbehandling er til for at sikre respekten for menneskerettigheder. Lovgivningen om forskelsbehandling har til formål at modarbejde forskelsbehandling og fremme lige rettigheder og lige muligheder vedrørende grundene til forskelsbehandling.

Lovene er ufravigelige og kan aldrig fraskrives. Lovene, som regulerer forskelsbehandling, består generelt af to dele, hvoraf den ene indebærer forbud mod at forskelsbehandle, og den anden er et krav om, at arbejdsgiveren skal fremme lige rettigheder og muligheder gennem planlagt, dokumenteret arbejde og aktive foranstaltninger inden for alle grunde til forskelsbehandling.

Norge og Sverige har de mest omfattende lovkrav til arbejdet med ’Aktivitets- og redegjørelsesplikt’ og aktive foranstaltninger. Hos Peab ønsker vi at følge de mest omfattende nordiske love for at opretholde et så højt niveau som muligt og har derfor sat mål og aktiviteter i henhold til de fem områder, som norsk og svensk lovgivning kræver:

 Fokusområde

 Eksempel på koncernmål for 2024

 Arbejdsforhold

  • Nultolerance skal være gældende – vores arbejdspladser skal være fri for diskriminerende og krænkende holdninger og sprogbrug
  • Alle medarbejdere skal have lige og sikker adgang til vaske- og omklædningsområder.

 Uddannelse og øvrig  kompetenceudvikling

  • Ledere med personaleansvar skal have gennemgået koncernens e-uddannelse i arbejdsgiverens ansvar for ligebehandling (skal ske ved ansættelse og med en vis tilbagevendende regelmæssighed)
  • Samtlige medarbejdere skal have gennemført e-uddannelse i ligebehandling (skal ske ved ansættelse og med en vis tilbagevendende regelmæssighed)

 Rekruttering og forfremmelse

  • Vi skal rekruttere bedre end procentfordelingen af kvindelige kandidater (i uddannelser, der er relevante for os). For faglærte i Norden er målet >5 % og for funktionærer >30 %.

 Muligheder for at forene erhvervsarbejde og forældreskab

 

  • Alle medarbejdere i Peab bør uanset deres rolle, køn eller livssituation kunne kombinere forældreskab med deres arbejde og ikke hindres af ovennævnte årsager i deres karriereudvikling.

 Bestemmelser og praksis vedrørende løn og andre ansættelsesvilkår

 

  • Der skal gennemføres årlige lønundersøgelser, og der skal tages hånd om urimelige forskelle på grund af køn
  • Alle lønfastsættende ledere skal tilbydes uddannelse i løndannelse