Net Zero udviklingsprojekt

Peab i samarbejde med Herning Kommune: Nyt udviklingsprojekt skal vise vejen mod klimaneutrale belægninger

Kan asfalt blive klimaneutral? Det spørgsmål vil Peab Asfalt og Herning Kommune være med til at besvare gennem et ambitiøst udviklingsprojekt, hvor vi i september 2026 udfører projekt Net Zero. Helt konkret drejer det sig om udlægning af 2,9 kilometer asfaltstrækning, hvor projektets samlede CO₂-udledning bringes ned til nul. Projektet skal demonstrere, at det med de rette materialer, produktionsmetoder og løsninger er muligt at anlægge en asfaltbelægning uden netto-udledning af CO₂.

Konceptet bygger på en helhedsorienteret tilgang, hvor vi reducerer klimaaftrykket i alle led af værdikæden. Det gælder både råvarer, produktion, transport og udlægning af asfalten. Målet er at demonstrere, at det er muligt at anlægge en asfaltbelægning uden netto-udledning af CO₂ og dermed tage endnu et vigtigt skridt mod fremtidens mere bæredygtige vejbyggeri.

 

Fokus på hele værdikæden

For at komme helt ned på Net Zero CO2-udledning arbejder vi med en række innovative løsninger:

  • Høj andel af genbrugsasfalt og genbrugsmaterialer
  • Anvendelse af raffineret bioolie og naturbitumen som delvis erstatning for traditionelle bindemidler
  • Produktion baseret på vedvarende energikilder i form af certificeret biogas og grøn strøm
  • Fossilfri eller stærkt reduceret fossil transport
  • Anvendelse af elektriske maskiner ved udlægning

Indsatserne skal tilsammen vise, at det er muligt helt at eliminere klimaaftrykket fra asfaltprojektet uden at gå på kompromis med kvalitet, levetid og funktionalitet.

 

Dokumenteret kvalitet

Som en del af projektet gennemfører vi omfattende laboratorieundersøgelser af materialernes egenskaber. Her testes blandt andet bioolie og naturbitumen i forhold til stivhed, vedhæftning, aldring og bearbejdelighed.

Resultaterne viser, at de nye materialekombinationer kan indgå i asfaltproduktion med de nødvendige kvalitets- og holdbarhedsegenskaber samtidig med, at CO₂-udledningen kan bringes helt ned til nul.

 

Net Zero i praksis

Beregningerne bag projektet viser, at kombinationen af grøn produktion, høj genanvendelse, bioolie og naturbitumen ikke blot reducerer CO₂-udledningen markant. Samlet set gør løsningerne det muligt at nå netto nul CO₂ for den asfaltstrækning, der anlægges i samarbejde med Herning Kommune. Projektet er dermed et konkret bevis på, at Net Zero-projekter inden for asfaltbranchen ikke længere er en vision for fremtiden, men en mulighed, der kan realiseres allerede i dag.

 

Et vigtigt skridt mod fremtidens vejbyggeri

Hos Peab Asfalt arbejder vi målrettet på at udvikle løsninger, der kan understøtte den grønne omstilling af infrastrukturen. Samarbejdet med Herning Kommune giver os mulighed for at afprøve nye teknologier og materialer i praksis og samtidig skabe værdifuld viden for hele branchen.

Net Zero-projektet er et eksempel på, hvordan samarbejde mellem offentlige bygherrer og private virksomheder kan være med til at drive udviklingen mod mere klimavenlige anlægsprojekter.