Mats, Jesper og Camila på besøg i Danmark Mandag og tirsdag i uge 36 besøgte Peab’s grundlægger Mats Paulsson – sammen med koncernchef Jesper Göransson og Kommunikationschef Camila Buzaglo – Peab Asfalt i Danmark.
Der var fuldt program for de 2 dage, hvor Mats, Jesper og Camila besøgte Peab Asfalt i Danmark. Besøget startede på asfaltfabrikken og regionskontoret i Køge hvorefter turen gik til et vejhold på Sjælland. Om eftermiddagen besøgtes fabrik, kontor og værksted i Uldum.
Tirsdag gik turen til hovedkontoret i Silkeborg og derefter til Regionkontoret i Viborg og endnu et vejhold, der var på en opgave i Herning Kommune – netop en af de kommuner, der har købt Eco-Asfalt i Danmark.
På Regionskontoret i Viborg er der en klokke, der ringes med når store ordrer kommer i hus – og netop på dagen, hvor Mats, Jesper og Camila besøgte kontoret i Viborg kom der en ordre på 6.000 tons – og Mats ringede med klokken!
Claus Terkildsen: "Jeg synes vi havde en virkelig super tur rund i Danmark. Både jeg personligt og alle medarbejderne sætter stor pris på at både Mats og Jesper samt Camila sætter tid af til at komme rundt i virksomheden. Det giver en fantastisk følelse af fællesskab og stolthed, når man får lov at møde manden der startede Peab."