Asfaltbærelag

Bærelag er en grov asfalt, som udlægges i et tykkere lag end slidlaget. Formålet er at sikre, at underbunden ikke bliver overbelastet af trafikken for derved at undgå revner og krakeleringer i asfalten. Peab tilbyder forskellige typer af bærelag.

Asfaltbetonbindelag (ABB)

En særlig højstabil, sporkøringsresistent belægningstype, specielt egnet til veje med høj trafikbelastning (Æ10< 200) samt til langsomkørende, tung trafik eller tung kanaliseret trafik.

ABB anvendes som bindelag mellem bærelag og slidlag. ABB er en skærverig belægning fremstillet af knuste stenmaterialer, enten granit eller knuste grusgravsmaterialer. Der anvendes hård bitumen eller modificeret bitumen og et relativt lavt bindemiddelindhold, hvorved belægningens stabilitet mod sporkøring opnås. ABB skal, senest kalenderåret efter udlægning, påføres slidlag.

Hvis ABB skal overvintre, anbefales det at forsegle den.

Grusasfaltbeton (GAB)

Belægningstyper, som alene anvendes som bærelag under bindelag og slidlagstyperne. Grusasfaltbeton (GAB) findes i 3 forskellige hovedtyper, GAB O, GAB I og GAB II, som alle er yderst velegnede for tilslag af genbrugsasfalt.

GAB 0

GAB 0 benyttes som bærelag under bindelaget, hvor Æ10< 200. GAB O bør her foretrækkes frem for ABB på grund af større smidighed og mindre følsomhed over for en varieret underbund. Til GAB O anvendes hårde bindemidler og et relativt højt bindemiddelindhold, som sikrer en god holdbarhed og at belægningen kan ligge forholdsvis længe uafdækket. GAB O skal påføres slidlag senest udgangen af andet kalenderår efter udførelsen. GAB 0 yder fuld beskyttelse af underlaget, se tæthedsrapport fra Teknologisk Institut…

GAB I

GAB I benyttes som bærelag under slidlaget, under ABB eller under GAB O. Der anvendes hårde bindemidler og et relativt lavt bindemiddelindhold. GAB I skal afdækkes senest i kalenderåret efter udførelse. GAB I yder fuld beskyttelse af underlaget, se tæthedsrapport fra Teknologisk Institut…

GAB II

GAB II anvendes som nederste bærelag i en flerlagsbefæstelse. Der skal påføres ABB, GAB O eller GAB I inden et halvt år efter udlægning og før belægningen belastes af trafik. Skal GAB II overvintre anbefales det at forsegle denne.

Kombilag (KBL)

Kombilag er bærelag med slidlagsegenskaber, som kan henligge uafdækket i 5 år og er egnet som underlag for slidlag efter samme retningslinje som ved GAB.
Kombilag anvendes som en erstatning for GAB O, når der er ønske om anvendelse af en blødere bitumen og en forlænget levetid før overlæg med et egentligt slidlag.
Kombilag er en særlig tæt belægningstype. Belægningen er slidlag og bærelag i ét og sparer dermed en arbejdsgang. Produktet giver på denne måde en billig forstærkning/opfriskning af dårlige veje og anvendes med fordel på kommuneveje med let til middel trafik. Typen er desuden helt oplagt til nye cykelstier, som et-lags belægning.

Salg og udlægning

51 kontor

Cookies

Vores hjemmeside indeholder cookies. En cookie er et lille stykke data (tekstfil), som et websted - når det besøges af en bruger - beder din browser om at gemme på din enhed for at huske oplysninger om dig, såsom din sprogindstilling eller loginoplysninger.

Disse cookies sættes af os og kaldes førstepartscookies. Vi bruger også tredjepartscookies - som er cookies fra et andet domæne end domænet på det websted, du besøger - til vores annoncerings- og marketingindsats. Mere specifikt bruger vi cookies og andre sporingsteknikker til følgende formål:

  • Helt nødvendige cookies
  • Ydelsescookies
  • Funktionelle cookies

Ifølge lov om elektronisk kommunikation skal alle, der besøger en hjemmeside med cookies, informeres om, at hjemmesiden indeholder cookies, og hvad cookies bruges til.
Den besøgende skal også give samtykke til brugen af ​​cookies.

Se hvilke cookies der bruges og skift cookie-indstillinger.