Strategisk tænkning med hjertet

I Peab vil vi drive et foretagende, der er etisk og langsigtet bæredygtigt.

Vi skal også tage ansvar for samfundet omkring os. At have et aktivt socialt engagement i lokalsamfundet på de steder, hvor vi opererer, er en del af vores værdigrundlag, på samme måde som at have fokus på unges uddannelse.

Fordi vi er mennesker, der udfører projekter for mennesker, er det menneskelige aspekt hele tiden med i vores arbejde. Det hele begynder med vores medarbejdere. For at de skal kunne gøre et godt stykke arbejde og bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet, er der brug for mere end faglige kompetencer. Grundlaget er et sikkert og godt arbejdsmiljø, inkluderende arbejdspladser og udviklingsmuligheder for alle. Hver medarbejder skal mødes af godt lederskab, føle sig nødvendig samt opleve, at arbejdet er meningsfuldt både på kort og lang sigt.

”Det er vores medarbejderes fulde fortjeneste, at Peab er blevet til det, virksomheden er i dag. Vi har altid bygget vores succes på dygtige og engagerede mennesker. Det var ukompliceret, da virksomheden var lille. Der blev skabt et stærkt fællesskab og en familiær ånd blot ved at være sig selv og vise åbenhed og respekt. Det har altid været mit primære mål at bevare denne ånd, efter virksomheden er vokset. Den har dannet grundlaget for at skabe gode arbejdspladser, tilfredse kunder og god lønsomhed. Den særlige kultur, der er i Peab – Peab-ånden – er unik, og vores kerneværdier er det vigtigste instrument for at bevare og styrke den.”

Mats Paulsson,

En af Peabs grundlæggere