MUDP Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram er en pulje, der understøtter den grønne omstilling ved at give tilskud til udvikling, test og demonstration af miljøteknologi i danske virksomheder.
MUDP har primært fokus på udvikling af miljøteknologi inden for klimatilpasning, cirkulær økonomi, luft, vand, jord og kemikalier. MUDP har siden 2008 støttet cirka 700 små og store miljøteknologiske projekter med cirka 1,4 milliarder kroner (mudp.dk)
Helt konkret er Peab projektejere på nedenstående projekter støttet af Miljøstyrelsen:
Biotumen – godt på vej 2024-2026:
Øvrige partnere: Teknologisk Institut, Koppers Denmark og Stiesdal SkyCleanProjektets formål er, ved oparbejdning af biologiske reststrømme, at udvikle og teste et bæredygtigt alternativ til asfaltbindemidlet bitumen
XLN- Xtra Low Noise slidlag 2020-2023:
Øvrige partnere: Teknologisk Institut, Københavns Kommune og Vejdirektoratet.Hovedformålet var at udvikle et nyt støjreducerende asfalt-slidlag, med en markant og blivende støjreduktion på mindst 5 dB, samt en levetid sv.t. traditionelle asfaltslidlag.
Cirkulær asfaltproduktion i Danmark 2016-2018:
Øvrige partnere: Teknologisk Institut, Københavns Kommune og Vejdirektoratet. Hovedformålet med dette projekt er at opnå størst mulig ressourcebesparelse ifm. produktion og udlægning af asfalt i Danmark.
For yderligere information kontakt laboratoriechef Lotte Regel Josephsen på lotte.r.josephsen@peabasfalt.dk