Hvad er sikkerhedsdagen?
28. april er den årlige internationale dag for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Fra i år og fremefter kalder vi dagen for Sikkerhedsdagen. En dag, hvor du skal tænke ekstra meget over, hvordan du kan bidrage til sundhed og sikkerhed på din arbejdsplads. Sikkerhedsdagen er en arbejdsmiljøaktivitet for hele koncernen, som bliver gennemført i alle lande og virksomheder i Peab-koncernen.
Det her sker på Sikkerhedsdagen
- Se videoen med Jesper Göransson, som du modtager via sms den 28.april 2021.
- Chefen/lederen har ansvaret for gennemførelsen. Din leder afgør, hvordan I gennemfører punkt 2-4 på en smittesikker måde i din gruppe på arbejdspladsen. Mød hinanden digitalt eller
i små grupper, hold afstand. (Ellers reflekter hver for sig). Pas på hinanden! - Stop op og sæt arbejdet på pause på det rette tidspunkt i løbet af dagen, måske i forbindelse med opstart, en pause eller andet planlagt mødetidspunkt.
Reflekter over Covid-19 situationen
Covid-19 påvirker os, vores arbejde og vores arbejdsmiljø på forskellige måder og ikke lige meget.
- Hvordan påvirkes vores/mit arbejdsmiljø og sundhed af de nye forudsætninger?
- Hvordan viser vi omsorg for hinanden? Hvad øger trivslen og får os/mig til at have det godt?
- Hvad har vi/jeg lært af det her, som kan tages med videre?
Reflekter over naturen og miljøet
Naturen omkring os, som vi alle lever i, har særligt brug for vores hjælp for tiden. Vi lever i en tid, hvor flere og flere af os til dagligt har et stort forbrug. Vi kunne også vende det hele på hovedet og sige, at det er os, der har brug for hjælp. For det er i langt de fleste tilfælde os selv, der belaster naturen og vores egne omgivelser, så hjælp med at passe og værne om naturen og miljøet.
En af de bedste og også nemmeste måder vi kan gør det på, er ved undgår at smide affald i naturen. På asfaltholdene, sørge for at der skraldespande i arbejdsbilen/udlæggeren til cigaretskoddet, madrester og emballage som pap, plast og glas og andet affald. Saml dit affald og brug vores fabrikker og afdelinger til at komme af med dit affald. Vi har affaldssortering på alle vores fabrikker og afdelinger der sikre at alt affald bliver nyttiggjort og genanvendt - Valgfrit: skriv jeres/dine tanker ned. Bruge dokumentet (Reflektion over Sikkerhedsdagen 28 april 2021_DK)
Claus Terkildsens og koncernledelsens vigtige budskab:
- Arbejdsmiljø og sundhed skal altid have det største fokus i Peab. Vi kan aldrig acceptere, at nogen kommer til skade eller bliver syge på grund af jobbet.
- I Peab skal vi alle være trygge og have det godt. Det er vigtigt, at vi behandler hinanden med respekt og omtanke.
- I Peab tager vi ansvar for vores egen og andres sikkerhed og sundhed. Vi udviser omsorg for hinanden. Det er en del af vores sikkerhedskultur.
- Hvis opgaven ikke kan udføres på en sikker måde, så lad være. Det gælder også smitterisikoen. Gå ikke forbi, hvis du ser nogen foretage sig noget risikabelt. Vis, at du ikke er ligeglad.
- Husk at indberette risikoobservationer. Du yder et livsvigtigt bidrag.
- Og vigtigst af alt - alle skal komme hjem efter en god og sikker arbejdsdag!
Spørgsmål? Tal med din leder, arbejdsmiljøafdeling, arbejdsmiljørepræsentant eller din tillidsmand.